Utro

Utro.

I disse tider omkring emnet utroskab og julefrokoster, starter jeg lige med at sætte luppen på det´ at være tro!

At være tro handler om, at vi som det allerførste er tro mod os selv.
Det handler om at være tro mod det, der ligger grundlæggende i os selv.

Et værdisæt er at leve ud fra noget, der giver os allerbedst velvære og trivsel. Det mærkes som et fundament af noget vigtigt og betydningsfuldt. Det ligger grundlæggende i os, og derfor kaldes værdier.
Et værdisæt kan være forskellig fra person til person.
F.eks. kan det være loyalitet, ærlighed, kærlighed, familie, tid til kreativitet, samhørighed…

Når vi er tro mod os selv og vores værdier, hviler vi i, og trives med at være det menneske, som vi er.

Når vi så kommer til snakken om utroskab, er min påstand at vi som det allerførst har været u-tro mod os selv!
Vi har været u-tro mod os selv, når vi ikke har prioriteret værdierne undervejs i vores liv.
Vi har måske i længere tid ikke haft fat i vores trang til det lette uforpligtende leg og sjov, som vi engang holdt af, men som vi fik pakket ned i alvorens hverdag.
Vi har ikke lyttet til vores grundlæggende behov for de gode møder med kæresten, og sat tid af til elskov. Vi har nok heller ikke været tro mod det boblende liv i os, der gerne til dagligt ville ud at leve.
Af en eller anden årsag har vi ikke været tro mod det, vi egentlig også ønskede at være; den bedste udgave af en kæreste.

Når vi er u-tro mod os selv, har vi, måske uden at være helt bevidst om det, stille og roligt glemt os selv!
Her kunne jeg sige at, hvis vi er u-tro mod os selv – er vi faldet i søvn!

Årsagerne kan være mange. Vi har måske, på grund af at leve i hverdagens hamsterhjul, logistik og praktiske gøremål, sat os selv til side, og dermed ”mistet” os selv.
I jagten på at være gode forældre,
i jagten på at nå arbejdsbunkerne,
i jagten på at undgå fyrresedlen,
i jagten på at forblive attraktiv,
i jagten på at holde øje med hvad der rør sig på de sociale mediers, og andres liv,
…. forsvandt du selv!

Bag opfyldelsen af ydre behov (det praktiske/økonomiske) og bag venligheden at stille andre tilfreds, eller bag forsvaret i det konfliktmateriale vi kan have på hjemmefronten, så har vi ikke været tro mod vores autentiske værdier og behov.

Når vi i vores manglende tage ansvar for at have et godt liv ikke har fat i behov, følelser og værdier opstår langt inde i os selvfølgelig en sult.
Når vi ikke har kontakt med vores inderste, og ikke lever udfra, hvem vi autentisk er, bliver vi frustreret.

At være tro mod os selv handler også om at sætte grænser!
Det handler om at mærke og sige fra over for hvad, vi ikke vil finde os i, og hvad vi vil gå med til.
Vi har en grænse i os, som støder ind til det værdisæt, som vi indeholder.
Har vi splittet os selv væk, har vi hverken fat i vores autentiske grænser, og heller ikke fat i værdisættet.

Så det u-troskab vi følges med i os selv, er det sceneri, vi går til julebal med. Når vi til dagligt ikke får opfyldt vores behov, kan vi ende med at være så ”underernæret” at fristen for ”jule-godterne” til julefrokosterne bliver for store.
Har vi ikke fat i vores autentiske sande selv, træder vi ud på et egoplan, hvorfra vi lader os indfange af begærets magt.
Her kan vi blive lette at dreje hovederne på, og vi kan blive fristet af noget udefra, der kan være med til at tilfredsstille et behov lige her og nu!  Her taler jeg både om det seksuelle, det forførende, det legende. Lige der´ til julefrokosten kan alt, hvad vi savner og har holdt tilbage i os selv, udspille sig.

Lever vi med hovedet under armen, fortsætter den u-tro linje, som giver bagslag til os selv. Vi vågner op med flere slags tømmermænd, hvoraf de moralske og dem som var langt fra det oprindelig værdisæt, gør allermest ondt.

Utroskab hjælper ikke nødvendigvis på vores utroskab mod os selv. Det forløser en spænding, en undertrykkelse af vores autentiske behov.
Det kan dog føles som at tisse i bukserne, og være rart for et øjeblik.

Vi har jo et valg.
Vi kan vælge at samle på øjeblikke. Og i julefrokoststemningen kan vi få dækket nogle af de behov, som vi ellers ikke får dækket.
Eller vi kan vælge, at ville leve et nærværende vågent liv til dagligt, hvor vi stiller krav til både os selv og til vores partner. Krav om ikke at forlade os selv (og vores partner) altså forlade kærligheden, til fordel for et praktisk hektisk liv.

Jeg arbejder ud fra en optik om, at vi ikke skal nøjes med at samle på øjeblikke! men at vi skal være vågne hele tiden!

Når vi aktivt vælger det liv vi ønsker, og lever efter det, så er vi tro både overfor os selv og vores partner.

Løsningen for de fleste par er at få snakket om værdierne, at få dækket hinandens behov, og få mødtes i kærlighed og forståelse.
Og arbejde på at græsset aldrig synes grønnere et andet sted. For det er dejligst at være lige her!

At vore utro ude i byen kan opleves som en voldsom øjenåbner, om at der mangler noget.
For manges vedkommende giver det anledning til, at de vil arbejde med deres parforhold, finde værdierne frem igen, og tage fuld ansvar for kærligheden og bringe det til next level!

 

 

 

 

Be first to comment