Til “døden os skiller” …

 

”til døden os skiller” kan også betyde den ”død” der kan opstå af for meget ”ikke-liv” i et parforhold.

Hvis vi tager udgangspunkt i, at vi som mennesker har hele potentialet, så må vi minde os selv om, at vi er født unikke med en autentisk nærværende kontakt til både vores behov og til vores følelser.

MEN når det er sagt, Ja, så udsættes vi for et liv, en opvækst hvor de sammenhænge vi befinder os i, sætter spor i os. Vi mærkes af familiemønstre og familiesystemer. Vi farves af kulturer og af opdragelse.
Vi bliver introduceret, manipuleret, påduttet, oplært og belært ud fra masser af gode intentioner bag andres adfærd og ord.
Konsekvenserne af dette er dog, at vi ikke længere er en nuanceret udgave af os selv, men i stedet er det sådan, at vi har fået ”iscenesat” os til en model af et menneske, som på den bedst mulig måde kan være til i verden. Vi kan eksempelvis være blevet til pleaseren eller offeret, den undvigende, eller overansvarlige, eller til den der præsterer hele tiden. Roller som støtter vores overbevisninger og de leveregler, vi har sat for os selv. Og i den forbindelse kan vi få skubbet/splittet noget i os selv væk. Af årsager vi er mere eller mindre ubevidste om.
En rolle/ et mønster at leve efter kan med tiden gøre, at vi (ufrivilligt) får pakket noget autentisk liv ned. Og på den måde ”døder” vi disse dele i os!
Når du ikke har kontakt til/ og udlever og tilfredsstiller dine behov, kan du ende med at blive gnaven, snerre og irritabel. Dette fordi du ikke er tro mod dig selv.
Når du ikke er tro mod dine følelser, kan en af årsagerne være fordi, du forsøger at leve ud fra hvad du tror, andre vil tænke om dig. Når du ikke er tro mod dine behov, kan en årsag være at du simpelthen aldrig har fået det lært fra din opvækst.

Du indeholder så meget.
Der er en del af dig der er opfindsom. Den kreative kilde har du med fornuft og dårlige undskyldninger sat en dæmning op for. At skabe er universel, så når du lukker, lukker du liv ned. Og du ”døder” dig.
Din nysgerrighed og viden begærlighed, og trangen til at udvikle, ligger i dig som en naturlig drivkraft til at udforske livet. Slukker du dette, står du stille.

Mærk hvad nedenstående sætninger gør ved dig:
Hvor meget i live er du, når du kører rundt i frygttanker.

Hvor meget i live er du, når du er perfektionistisk.

Hvor meget i live er du, når du frygtsomt tænker på fortiden – som i øvrigt er historie

Hvor meget i live er du, når du bekymrer dig om fremtiden – fremtiden som faktisk er en illusion.

Hvor meget i live er du, når du får pakket dig selv væk i gøremål og tjanser.

Hvor meget i live er du, når du skubber dine behov til side.

Hvor meget i live er du, når du ikke tillader dig selv at mærke dine følelser.

Hvor meget i live er du, når du allermest er optaget af gøren, og sjældent tillader dig væren.

Hvor meget i live er du, når du ikke giver efter for leg, lyst og elskov.

Hvor meget i live er du, når du afviser nærhed og kærlighed.

Hvor meget i live er du, når dit fokus er på fejl og mangler.

Du kan betegnes som lidt ”død”, når du ikke sætter dig i spil, og der vil være dage, hvor du kan sætte et lille kors for ikke at have levet i overensstemmelse med dit sande jeg!

Måske du har lært at “døde” dig; at begrænse dig, at holde dig selv tilbage, at skubbe ind under gulvtæppet, at sætte dig selv til sidst, at være til for andre, at sluge dine ord og meninger. Måske du ikke har lært at lytte til din behov og følelser.

Er du med tiden blevet ”død i sværen”, kan det have konsekvenser for dit parforhold.
Og “døden” i parforholdet blive det der skiller dem ad – til skilsmisse!

Men alt dette i dig, kan du gøre oprør imod. Og det´ der ligger imellem jer i parforholdet, kan altid skrues op til mere end, hvad det er nu.
Hop ud af sofaen og ud i græsset – eller op i høet!
Du kan tage stafetten, og tage lederskab af dit liv. Du kan tage ansvar for dig selv til dit eget bedste.
Står du i den bedste udgave af dig selv, shiner du! Og det vil altid være til fordel for parforholdet.

Det kan lyde nemt.
Nogle vælger at gå i parterapi, for at opnå varig forandring.

…..

 

 

Jeg arbejder på at komme ind til det fine nærvær og den autentiske kærlighed, som kan have været beskyttet i små eller længere perioder, ja måske hele livet.
Kærligheden er derinde.
Bag alle forsvarsmekanismer, bag alle mure og fæstninger er det fine og sårbare i mennesket. Det kan være svært at turde blotte dette (i frygt for at blive afvist eller trampet på)
Derinde bag ligger også den autentiske styrke, og sunde vrede, som er den vi sætter grænser med. Det er vældig sundt at mærke “tak – men nej-tak” eller “hertil og ikke længere”

Det er med ydmyg taknemmelighed, jeg opleve at være med til at “befri” par, for hvad de hver især har “dødet” sig med.
Med deres nye indsigter opstår “nyt liv” i begge parter, og også i deres parforhold.
At hjælpe par dertil er en kærlighedsmission, jeg har som parterapeut.

🙂

 

Be first to comment