Spring af hamsterhjulet

Deres forhold havde været uden nærvær længe.

De var røget stille og roligt ind i hamsterhjulets hverdags trummerum.

Det havde ikke været deres intention, men pludselig var de der`. Hjulet drejede rundt og rundt, for der var ting at forholde sig til hele tiden. Logistik og praktik fyldte deres hverdag og deres hoveder.
Altid ”den ene fod foran den anden!”

Alt handlede efterhånden kun om at gøre, alt var på adfærdsplan. Og uden de lagde mærke til det, var følelserne gemt af vejen, lagt i diverse lommer her og der på den store livsskjorte, de begge bar. Deres behov og lyst mærkede de kun sjældent. Trætheden tog over og lulledede dem ind i den ukomplicerede søvn – væk fra hverdagens trummerum, og begyndende konfliktmateriale, der lå lige under huden på dem begge to.

Hamsterhjulet var dog nogle gange i mindre svingninger, og det var rart, men de udnyttede det blot til lige at få vejret. Og så satte de tempoet op igen og hamsterhjulet snurrerede atter rundt og rundt.

Sjældent så de hinanden i øjnene, det var der ikke tid til. De formåede ikke at stoppe op. Fokus var på børnene med at hente og bringe, på morgenritualer, sengeputning, badning og madning, sygdom og natlige forstyrrelser. Fokus var på indkøb og madlavning, på madpakker og tøjvask, på regninger og på næste første. Fokus var på at tjene penge til fundamentet af deres eksistens.

De jagtede at være gode forældre, de jagtede arbejdsbunkerne, de jagtede anerkendelser på jobbet, de jagtede normerne og forventningerne. De jagtede spillereglerne og de jagtede uret, og havde altid en fornemmelse af at være bagud.
De var forfulgt af deres egne overbevisninger og frygt for ikke at slå til. En indre dommer og kritiker fik dem til at løbe hurtigere, og de bildte sig ind, at det var løsningen.

De løb væk fra dem selv.
Men alting indhentede dem.
Og alting startede forfra.
Og de fortsatte.
De fortsatte med at mærke begrænsningerne i det snævre hamsterhjul.

Selv i nedsat tempo var hamsterhjulet ikke, hvad de havde drømt om, at livet skulle være. Ubevidst havde de skubbet tankerne til side, om hvad drømmene engang havde været…

At være i hamsterhulet var et slæb.
Det virkede farveløst derinde. Følelserne de engang havde haft, var ebbet ud i takt med pulsen for præstationerne.
De havde efterhånden trukket sig fra deres behov – og fra hinanden. Lidenskabelige kys var nedgraderet til flygtige ”tante-kys” på vej ud og ind ad døren.

Hendes blik der engang havde været ømt og kærligt og havde fået ham til at smelte, var nu flakkende eller anklagende.
Hans berøring havde fået hende til at blive kælen og spinde som en mis. Nu gik han forbi hende uden at røre hende, og skulle han alligevel nærme sig hendes bagdel, blev hun provokeret og mindet om at hun havde taget på.

De lagde ikke mærke til at de hver især trak et forsvarsværn op foran sig, hvis den ene havde noget at udsætte den anden på. De forsvarede sig for at beskytte det´ som lå lige inde bag; en utilstrækkelighedsfølelse og dårlig samvittighed.
Deres bevidsthed lå et andet sted, så ingen af dem fik sat ord på, hvordan de vitterlig havde det. Ingen af dem fik sagt at de faktisk savede hinanden. Måske havde de ikke engang bevidsthed om, at det var sådan de havde det; altså savnede hinanden. De savnede også sig selv, den person de engang havde været…

Længslen om nærhed, ømhed og intimitet måtte vente… og kærligheden blev til noget, der måtte ”tages op”, når der på et tidspunkt blev tid til det. Muligvis til den næste ferie, hvor de endnu engang ville håbe at hamsterhjulet vil standse – af sig selv.

…..

Hamsterhjulet standser ikke af sig selv. Det standser slet ikke!
Hjulet drejer – livet er i bevægelse. Jorden drejer. Tiden, året er i cyklus. Døgnet har sin akse. Sol går op og sol går ned.
En gentagelse.

Jeg kigger ind og ser, at med aktive valg har de formået at ændre deres indstillinger.
Jeg ser hun løfter blikket fra det praktiske, hun er i gang med. Hun kigger på ham, fanger hans øjne og holder dem fast.
Jeg ser de smiler til hinanden, og de tillader, de sekunder det varer, at lade sig optage i et varmt knus. De hænger lidt der, og fylder hinanden med nærvær og kærlighedsenergi.
Jeg ser at han vælger musik på anlægget i en højde, der får børnene i deres leg til at kigge nysgerrigt op. Jeg ser han tager hendes hånd og fører hende ud på gulvet. Jeg ser at hun tillader det, i de sekunder det varer, at følge med ud i dansens leg. Børnene griner.

Jeg ser at de formår at være til stede i hvad der er. Praktiske gøremål gøres med opmærksomhed.
Jeg ser de har sluppet tankemyldret om det næste de skal, for de har lavet planer. Så hvorfor tænke på støvsugning nu, når planen siger det først skal gøres i morgen.
Jeg ser at de sætter grænser for deres børn, og kalder dem til sig, så beskeder og snakke sker ansigt til ansigt i nærvær.
Jeg ser at børn gerne vil samarbejde.

Jeg ser at hun vælger at være smart at attraktiv, for at gøre noget for sig selv, og til ære for ham.
Jeg ser at han smiler, og er stolt og han fortæller hende om det.

Jeg ser de har taget et valg, om at være lige hvor de er.
Jeg ser de accepterer, at det tager den tid, det tager. Og jeg ser, at det tager kortere tid, når de er nærværende.
Jeg ser at i deres accept af tingene, har de et gladere humør.

Jeg ser at de har sat kongerækken naturligt; med de voksne forrest og børnene bag ved.

Jeg ser de prioriterer tid til sig selv, for at fylde energi på batteriet.
Jeg ser de får børnene passet med tillid til, at det nok skal gå.

Jeg ser de sætter kryds i kalenderen til hyggelige kæresteting.

Jeg kigger ind i stuerne og oplever energi og hjertevarme, for hjerterne er åbne, nærværret er tilstede, og forsvaret er lagt ned.

Jeg ser at i værelserne er der liv, leg og lyst. Duggede ruder og fugtige lagener, og elskov som var det sidste nat i livet.

Jeg ser de har taget en beslutning om, at livet er rart.

Jeg ser de har gjort nogle valg. De har valgt hvordan de vil anskue situationerne. De har valgt vinklen at være i livet på.

De har valgt at være vågne og opmærksomme –  i stedet for at lade tankerne køre med sig.
De har valgt at kærligheden er noget der skal dyrkes – i stedet for at ”gemme” sig.
De har valgt at spille hinanden bedst mulige gode – i stedet for at begrænse hinanden i frygt.
De har valgt at være den bedste udgave af sig selv – i stedet for at agere offer for omstændighederne.
De har valgt at være hinandens støtte og sande ven – i stedet for at være modstandere.
De har valgt at fortælle hinanden om længsler og behov – i stedet for at håbe på at partneren kan gætte sig til det.
De har valgt at spørge ind til hinanden – i stedet for at formode og tolke på hinanden.
De har valgt at samarbejde – i stedet for at være konkurrenter.
De har valgt at livet ikke er begrænsninger, men er valg.

Jeg ser at hamsterhjulet er forvandlet til et livshjul.

….

I livshjulet handler livet om at tage lederskab, og ansvar for: hvad, hvor meget, hvor, hvornår, hvordan og med hvem.

 

 

 

Be first to comment