Lille Par-tjek inden sommerferien

Jeg gentager succesen fra tidligere, og tilbyder igen i år Par-tjek, således at I har de bedste odds for, at jeres ferie bliver en succes.

Sommerferien nærmer sig, og det er for de fleste, altid et af højdepunkterne på året.
I rigtig manges tilfælde er der sat flag i kalenderen derude i fremtiden, hvor sommerferien befinder sig, som et pejlepunkt for et åndehul.
Det vi ofte tillægger sommerferien, er, at så skal der nydes, elskes, og slappes af for alle de forudgående måneder, vi har haft travlt.
Weekendernes længder er ikke altid nok til at vi kan give ordentlig slip på de præstationer, vi er omgivet af. Ydre pres og de indre krav vi lægger på os selv, kan gøre at vi farer vild i tankemylder.
Og hverdagens gøremål og logistik med et liv i gøren kan vi “miste” os selv af. Derfor er vores behov tid med væren!

Når vi nærmer os ferien får vi mere energi, blot ved at have ferie-guleroden foran os.
Vi sætter ind med at ordne og tjekke tingene, så vi er så klar som mulig til den forestående ferie.
Bilen bliver tjekket for fejl og mangler, den bliver vasket og støvsuget.
Vi tjekker om garderoben skal skiftes, måske bikinien skal fornys.
Vi tjekker vores udseende, om der skal justeres i vægten, frisuren, og hår her og der.
Vi tjekker ruten, retningen og destinationen. Og vi tjekker vejret.

MEN parforholdet er oftest ikke med i ferieforberedelserne. Og det kan der ellers være godt brug for!

Der er en tendens til, at uden bevidsthed så følges vi fortsat med den udgave af os selv, som vi er forinden ferien. Vi håber ferien børster irritation, stresssymptomer af os. Og vi tiltænker, at problemerne og småirritationerne, der over tid har været fejet ind under gulvtæppet, kan løses af ferien.

Der kan være stærke overbevisning og håb om, at vi i ferien genfinder de dejlige følelser for hinanden.
Men hvis der ligger ufordøjet konfliktmateriale i parforholdet, og man til dagligt ikke har den gode kommunikation og nærværende kontakt, så er det sjældent at en ferie kan trylle dette væk.
Den nærværende kontakt i kærlighed og forståelse for hinanden opstår ikke nødvendigvis fordi vi har ferien. Det gør den ikke af den simple grund, at det ikke er ferien som ferien, der gør udfaldet, men det er hvad, hvem, og hvilken energi vi selv putter i ferien, der gør udfaldet af, hvordan ferien opleves.
Derfor handler det om at have fat i kærligheden, og den nærværende gode kommunikation inden ferien starter! Så vi drager afsted uden lig i lasten!

– – – –

Jeg har sammensat et lille effektivt forløb hvor I får værktøjer til at føle jer mødt og forstået af hinanden, og I vil blive rustet til den kommende ferie ved at være i god harmoni med jer selv og hinanden.

Par-tjek
Dette tjek indeholder 4 sessioner fysisk i min praksis på Frederiksberg. Eller On-line.
Hver session er på 1 time, og aftales individuelt med jer.
Man kan tage 1 session ad gangen. Man kan også booke 2×2 timer.

1. session: Kommunikation
Om hvordan I hver især kommer til at føle jer mødt og forstået.
2. session: Konflikter
Få forståelse af konflikterne. Lær at komme igennem konflikter.
3. session: De 4 livsarenaer
360 grader rundt ud fra hvem I er, til gavn for jeres behov, ønsker og værdier.
4. session: Kontakt
Polariseringens pris. Om styrkelse af nærværet og den god kontakt mellem jer.

Pris for Par-tjekket: 4.000 kr.

Kontakt mig på mobil: 60184919       eller    send en mail til: inge@cetu.dk

Be first to comment