MENS VI VENTER

Tid til refleksion.

Vi er stoppet op! ikke så frivilligt som vi måske selv gerne ville have været herre over. Men mon ikke mange af os, og selve tendensen i samfundet var et sted, hvor vi ikke selv formåede at stoppe op. Nu er tiden til det.
Nogle er ikke stoppet op, for de løber stærkt for os andre. Rigtig mange arbejder hjemmefra ufrivilligt. For alle er situationen med Corona blevet en anderledes tid.
Jeg tænker at det er oplagt, og givtigt at få reflekteret over vores liv. For måske var det ikke optimalt, sådan som vi behandlede livet, behandlede jorden, naturen, hinanden og os selv!

Før Corona oplevede jeg, at mange jagtede livet, i stedet for at være i livet!
I stedet for at opleve livet. I stedet for at sanse livet. I stedet for at tage hånd om og ansvar for sig selv i livet, så jagtede vi det!
Globalt måske det sammen, men i hvert fald herhjemme var tendensen mange steder at være i højenergi-svingninger med udslag i stress og symptomer på ikke at have kontakt til kroppen og vores følelser. Ikke alle men mange!

Frygt og bekymring. I overlevelsens navn – på præstationsniveau.

Før Corona var min opfattelse at der var meget frygt og bekymring i samfundet. Ikke alle var bevidste om det, men den underlæggende drivkraft for manges adfærd, var frygtbasseret.
I disse tider kunne man forestille sig, at frygten ville udbrede sig endnu mere, men på et højere niveau så tror jeg faktisk ikke, at det er det, der sker. Jeg forestiller mig, at denne tid vil rystet vores “overfladelag”, og dermed kommer vi ind til kernen af hvad, der er at være taknemmelig for, hvad vi gerne vil gøre mere af, og hvad vi vil skille os af med.
I al sin enkelthed kan vi få kontakt til taknemmeligheden for blot det´ at være i live, og tænke over hvordan det hele skal være når ”livets havedør åbnes igen”

Vi mennesker vil reagere, når vi er kommet om på den anden side af Corona.
I den ”begrænsning” vi oplever med Corona forholdsreglerne, bliver vi i først omgang frustrerede, men derefter vil opstå fantasi, opfindsomhed og kreativitet. Efter en tid med kedsomhed finder vi på noget. Sådan er det. Vi finder på noget med vores børn, som vi aldrig før har givet os tid til. Den indre kreative kilde springer fra manges sind, og i diverse hjem findes der på nyt.

Efter Corona forestiller jeg mig en tid, der vil minde om en ny kærligheds flower-power tid.
Allerede nu er der fine tendenser i samfundet, og i mange private initiativer, der rækker hænderne ud for at hjælpe og støtte hver andre, på alle niveauer.

Jeg ser, at længslen mod nærvær og samhørighed, og at være i sociale sammenhænge, vil få os til at udvise mere rummelighed og hjælpsomhed. Vi vil blive mindre dømmende, mindre fordomsfulde, mindre negative tolkende og jantelovsagtige mod hinanden.
Vi opdager at vi har haft puttet os selv ned i en dragt af frygt, frygt i alle afskygninger. Vi har puttet os selv ind i en rolle for at tilfredsstille andre, eller modsat været egoistiske. Vi har levet i uoverensstemmelse med at os selv, og moder Jord.  Vi har haft jagtet økonomien og sat det nære til side, og vi har ikke levet særlig autentisk.

Formår vi i denne ”tid til refleksion” at få kontakt til de nære værdier med bevidsthed, og seriøst kigget vores liv igennem, giver vi os selv en mulighed for at springe ud af det ”hamsterhjul” vi forinden krisen, var trætte af at være i.

Jeg ser, at på den anden side af Corona virus vil samfundet emme af engagementer for større cirkler ud til verden og moder jord.
Jeg hører latter og ser frisættelse af gamle vanemæssige mønstre og gamle overbevisninger om eksempelvis at skulle præstere for at være ”værd at elske”. Villigheden til at stå et bedre sted i livet, og villigheden til at passe på jorden/naturen vil være til stede.
Kunsten og trangen til at skabe vil i alle sine udtryk eksplodere. Vi vil se så mange nye spire. Ideer på iværksætteri og nye måder at leve på, arbejde på og samarbejde på, vil se dagens lys.
Tendensen er i gang…

Det er blevet tid til at leve efter hjertes længsler! og leve med en ansvarlighed overfor jorden, vi er sat på.

Vi vil opleve at få mere mod! For med viften om næsten med denne Corona virus, at vi kan dø (det ikke bare kan vi, det skal vi en dag) så er det positive at vi kan rammes af kærlighed. Kærlighed til livet og til alt det nære, til de små ting, vi i hverdagens travlhed overser.
Kærlighed hvori taknemmeligheden bor, og modet til at turde foranderlighed har sit spire.
Med modet slipper vi kontrollen og til gengæld kommitter vi os mere til ansvar og handlen på, hvad det det smukkeste vi har; livet, skal bestå af.

Tiden er inde til at få reflekteret, og jeg håber at det også kan lade sig gøre for dem, som løber ekstra stærkt i denne tid.
Største parten af os danskere er nu derhjemme. Rigtig mange har søgt ud til der´ hvor, der er plads omkring, hvor der er vidder og horisonter og højt til ”loftet”. Så vel på landet som i byerne søger vi til noget natur. Skove, parker, grønne områder, volde og strækninger med kyst og strand og søer drages vi af.
I kontakt til naturen opnår vi nogle lavere svingninger i os selv, der er i ”familie” med mindfulness og sund vejrtrækning, så intet under at vi søger naturen.

Tiden er inde til at tage vores liv og vores måde at leve på til revision, og gøre antræk til at leve det liv vi autentisk, og fra den inderste ærlige stemme, ønsker at leve.
Hvad er det, der gør os glade. Og hvad er det, vi sætter på…

  • Fællesskab, familie og sociale relationer
  • Dit nærvær og rolle som forælder
  • Dine børns tarv
  • Kærlighed til din partner
  • Tid til dig selv
  • Hobbies, sport og kreativitet
  • Implementering af naturen
  • Business og fritid– hvor meget og hvordan
  • Hjem. Bor du det rigtige sted – hvad siger mavefornemmelsen
  • På hvilken måde kan du glæde din krop
  • Hvad beriger dig
  • Hvad vil du bidrage med til en bedre verden
  • Skal dit tempo justeres for at følges med hjerteenergi

Lad os forsøge at slippe frygten fra i går, og slippe frygten om i morgen.

Og lad os ikke tillægge fremtiden at det kun er derude, at vi kan leve.
Lad os leve lige her og nu, med det der kan lade sig gøre.
Verden åbner sig igen! lad os i den tage ansvar for et liv levet efter vores hjerter.

I harmoni med det vi foretager os.
I harmoni med dem vi vælger at være nær.
I harmoni med naturen.
I harmoni med os selv.

 

 

Be first to comment