Konflikt på ferien

Hun lukkede øjnene.

Det var mest fordi hun var træt, men også fordi hun forsøgte at holde dette øjeblik på afstand.
Fjerne det.

Hun sad i restauranten med de pæne hvide duge, og lysekronerne over sig.
Alting kunne have været så godt.
Men det var det ikke.
Rammerne var ellers smukke og perfekte.
Men konflikten rev billedet i stykker.
De var stadig ikke kommet ud af den konflikt, de lagde ferien ud med.
Hun åbnede øjnene og kiggede forsigtigt til siderne, til de andre borde, men ingen lagde mærke til, at hun sad der´ med lukkede øjne. Heldigvis.
Han kom tilbage fra der, hvor han lige skulle “noget” og satte sig ned.
Han så ikke på hende. Til gengæld svingede han stort med armen, for at få kontakt med tjeneren. Tjeneren så ham Gud ske lov med det samme.
Han bestilte den største bøf fra menukortet, og den sædvanlige vin. Så så han derefter bebrejdende på hende, som om det var tidsspilde for han liv, at vente på at hun besluttede sig.
Men hun var klar til at bestille. En Cæsar salat. Og kildevand.
Måske hun ville få appetit, når først maden stod foran hende, lige nu var hun ikke sulten. Klumpen i halsen blokerede. Vreden i hende boblede, og fyldte mest.
Stemmerne omkring hende tonede væk, og den dæmpede musik gled ud langs panelerne. Kun hans langemands dunken i bordet hørte hun. Lyden var som høje trommetakter! en adfærd der stressede hende.
Stoooooop! Rungede det i hendes hoved. Men hun forblev stille.
Han havde lukket sin ”dør” og hun vidste at dette måltid ville føles evigt.. i stilhed.
Hun havde også lukket sin ”dør” Hun sad stille og betragtede ham, lod sig irritere over hvad hun så.
Skjorten han havde taget på, passede faktisk slet ikke til hans type, og det var grimt at han havde rullet ærmerne op, konstaterede hun fra sit skarpe blik.
Han sad ikke anstændigt på stolen, ikke på nogen stol! Han gled altid ned i sædet, og havde lange ben under bordet, så hun næsten ikke kunne være der.
Hvor var han egentlig grim, når hans ansigtsfolder sirligt var lagt i det udtryk der. “Sur-stråler”, tænkte hun.
Hun kunne skrige.
Hun havde truet med at pakke og tage hjem. Men hjem var ikke løsningen, havde en lille djævel sagt i hendes øre. ”Bliv og hold øje med ham!” Og det gjorde hun så.
Hun så det hele. Hun så hvordan han som en kammelon skiftede fra at være den store charmør med blikke og smil til kvinderne, for dernæst at have et stone-face og lade som om at hun ikke var til stede.
Hun så hvilken irriterende måde, han holdt bestikket på.
Hun så hvordan han slubrede vinene i sig. Som sædvanlig havde han for vane at svinge vinen rundt i glasset. Nu var det noget af det mest irriterende at se på!
Hun kunne høre hans tænder om gaflen, en lyd som kravlede ned ad nakken på hende.
Han spiste for hurtigt.
Hvis hun koncentrerede sig, kunne hun høre en lille irriterende lyd. Jo, han smaskede! Hun væmmedes.
Så lyste hans mobil igen, og han var endnu engang væk fra omverdenen.

Hun skubbede stolen resolut bagud, og gik fra bordet uden at sige noget. Så kunne han sidde der´ og undre sig! og måske ville han blive urolig for at hun ville køre – eller han ville tænke, at hun ville forlade ham! Nej, det ville han nok ikke tænke. Hun plejede jo at komme tilbage.
Hun overvejede endnu engang, om hun skulle tage elevatoren op til værelset, men drejede så ind på dametoilettet i stedet. Han skulle ikke tage hende for givet, så hun træk tiden ud ved at se på sin mobil, mens hun sad bag den lukkede dør.
Lige nu var hun mere ophængt og irriteret end hun var til dagligt på arbejdet. Hun kunne lige så godt være på arbejde, tænkte hun.
Spejlbilledet var ikke hendes bedste, og hun var lige ved at række tunge ad sig selv, da en anden kvinde dukkede op ved spejlet.
Næsten synkront lagde de begge læbestift på. De skævede til hinanden, og hun fik en lille smil.
Da hun atter var alene, fik hun øje på sig selv i spejlet. Hendes øjne skød ikke længere lyn. De så klare, uforstående og sørgmodige ud.
Hun havde set frem til denne ferie. Med masser af afslapning. Hun havde glædet sig sådan. Hun stillede sig selv spørgsmålet om hvorfor det altid skulle ende sådan..? ”og er vi virkelig nået så langt ud?”

Ovenstående konfliktsituation er ikke unormal, og sker for rigtig mange par på deres ferie.
Kvinden her er et typisk eksempel på at have ”mistet” sig selv, for hun er ikke hjemme i sig selv. Der sker en forskydning, og hun er projektiv og har kritik på ham og hans, som kan være mekanismen der sker, når man ikke formår at containe det selv samme i sig selv.  Hendes “angreb” mod ham, foregår som forsvar for sig selv.
Hendes vrede vidner om, at hendes behov ikke er blevet dækket. Og det har de højst sandsynlig ikke været længe.
Konflikten kan være skabt på baggrund af, at de er tillukkede og (stadig) er i det praktiske hamsterhjul, og ikke har formået at ”slippe ud” inden ferien. Tillukkede på den måde at der ikke er synderlig kontakt til kropen og følelserne.
At være i hamsterhjulet handler om, at rigtig meget af livet er adfærd/præstationer, og de mangler at have fat i væren, nærværet og roen i sig selv, for at kunne mærke deres behov, deres grænser, og deres følelser.
Konflikten kunne også være sket på grund af, at de hver især er fyldte bægre, og ved det mindste flyder bægret over, og de bliver nærtagende og personligt ramt. Det flyder over med al det, de i livet jævnligt tilbageholder/putter ind under gulvtæppet. Det være sig behovudskydelse og konfliktmateriale.
For den pressede person vil ferien være anledning til at give slip. Men når vi slipper, kan der ligge gammel tilbageholdt frustration, der gerne vil forløses i slippet.
Behovet for at blive set (set for den man er bag adfærd), hørt (nærværende lyttet til) og mødt (taget ind og forstået) står først i rækken af ønsker.
I bund og grund ønsker alle det store dejlige nærværende møde med partneren… der kan blot være rigtig meget støj, der forhindrer det.
Støjen opdages oftest først på selve ferien, og derfor er der stor frustration når ferien (kærligheden, nærværet, kommunikationen, kontakten) ikke blev som parrene håbede, ønskede, længedes efter og forventede!

Når ferietiden er slut, er ovenstående stemningsbillede et af baggrundene for de henvendelser jeg får i min praksis. Parrene griber chancen for, at der nu er anledning til at få ryddet op i deres parforhold, måske netop en gang for alle! så de kan få bugt med destruktive mønstre, og få kærligheden til at blomstre igen.

 

Be first to comment