Frygt æder sjælen

Danmark er ramt.

Nogle er blevet ramt, nogle er i isolation, nogle er i karantæne, nogle er tæt på, og andre langt fra.
Men uden tvivl, er der nok næppe nogen af os, der går helt fri af at være påvirket af Corona virus.
For vi bliver informeret, orienteret, og påduttet om.
Og vi bliver anbefalet, rådet og instrueret til at ændre adfærd.
Institutioner, arbejdspladser, og virksomheder lukker ned.

Og i alt dette kan vi blive ramt af frygt.
Frygt lammer. Og denne frygt spærrer os inde i os selv, for frygten lukker andre følelser ned.
Så i frygt holder vi på os selv!
Den gamle urhjerne der repræsenterer “kæmp eller flygt” er aktiveret. Og her bliver kampen om overlevelse altså så for nogen at sørge for forråd!
Vi kan komme til at udvise “egoistisk” adfærd, fordi vi bliver opslugt af denne frygt, og for nogen ænser de kun deres eget/egne behov som f.eks. at hamstre. Inde bag deres adfærd, er de bange. Så forståelse for dem!
Men frygt smitter, og vi kan piske en stemning op. Og hvis mor og far viser, at de er bange, så smitter det af på børnene.

Frygt hæmmer og begrænser. Det hæmmer liv, leg og lyst og begrænser os med de frygttanker, vi gør os.
Frygt begrænser kærligheden i at blomstre. For vi lukker i og bliver “kolde”. For vi tør ikke at åbne vores hjerter, og dermed giver vi os ikke hen til hinanden. Men forbliver i en form for kontrol.

Opgaven vi står over for, er at holde både Corona virus OG frygten for døren.
Der er mange konsekvenser, som smerter. både helbredsmæssigt og økonomisk!
Får vi øje på vores tanker, vil vi nok registrere, at vi er med til at skræmme os selv.
Det fokus/den energi vi tillægger vores tanker, vokser de af! Positivt som negativt.

Lad os forsøge at slippe de destruktive tanker – og adfærd.
Og lad os hjælpe hinanden så meget vi kan.
Lad os tage de forholdsregler der bliver udstukket med et aktivt valg – for at beskytte os alle.
Det handler om villigheden til at passe på hinanden – i omsorg og deltagelse for hver andre.
Og det handler om at passe på os selv, for at kunne være der for andre.

Vi er gode til at kramme, men i disse tider skal vi lægge dem på hylden.
Krammet og håndtrykket skal nu erstattes af ord, og det kan der komme noget positivt ud af det.
Min overbevisning er, at det i hvert fald er givtigt, at vi fortæller, hvordan vi har det.
Så med Corona situationen er det måske oplagt, at vi øver os i at åbne vores hjerter, og sætter ord på, hvad krammene egentlig har været udtryk for.
”jeg har savnet dig”
”jeg har set så meget frem til, at du skulle komme”
”jeg er taknemmelig for, at du er her”
”det betød meget for mig, at du kom”
”jeg vil tænke på dig, til vi ses igen” …..

Og kan vi ikke mødes på grund af forbeholdende, så lad os facetime eller ringe til hinanden.

Lad os tage forbeholdene med godt humør og optimisme.
Lad os hverken gå i panik, hysteri, ligegyldighed eller i obstruktion.
Lad os tage forbeholdene med seriøsitet og uden at blive frygtsomme.

Lad os i næstekærlighed stå ”hånd i hånd” Uden at give hånd!
Der er så mange andre fine gestus at ”hilse” eller at ”jeg ser dig” på.
Lad os på gaden og i parken hilse med et nik, et smil, eller med at lette på hatten/kasketten i respekt og deltagelse for hinanden.
Lad os ikke pege fingre ad hinanden, men have forståelse.
Rummelighed.
Kærlighed.

Corona og frygt kan smitte. Lad os hjælpe hinanden med at det ikke sker!

 

—————————–

 

 

 

 

Be first to comment