En julehilsen…

JULETID…

Mon ikke vi hver i sær har ønsker for julen… Mon julen stadig er hjerternes fest…

Mon ikke vi alle har behov for at nå til en dybere vejrtrækning og til en lavere puls, end det vi har i hverdagens travlhed med logistik og gøremål.

Mon ikke vi alle, bag facaden og forsvaret, ønsker at nå forbi de gamle mønstre, og stå i en mere hjertevarm udgave af os selv.

Mon ikke det ville mærkes befriende og rart, hvis vi tog hånd om hvilke værdisæt, vi egentlig vil stå inde for.

Mon ikke det, trods gaver, ville være børnenes tarv at vi gik ned i tempo, og dyrkede nærværret og dialogerne.

Mon ikke vi bedre ville kunne huske samværet, hvis vi for en stund lod mobilen være, og mødte relationerne i øjenkontakt.

Mon ikke det ville være ok at undvige ønskelisterne for i stedet at give gaver fra hjertet af.

Mon ikke de fleste af os længes efter helligdagenes hellighed, som består i at give slip på præstationer og nå ind til et møde, med os selv, i stilhed.

Mon ikke vi godt ved, at vores kærlighed vil blive modtaget med taknemmelighed et sted. Og at vi selv bestemmer hvor.

Mon ikke vi denne jul kunne trodser adfærd til fordel for følelser.

Mon ikke vi, når vi tilgiver gammelt nag og sårethed, kan slippe kærligheden fri.

Mon ikke det for de flestes vedkommende i bund og grund handler om kærligheden og julefreden.
Og at det er det, vi trænger til; kærlighed og fred.

Mon ikke vi med vores oprigtige kærlighed kan smitte.

Mon ikke vi formår både at tænde de fysiske lys,
og tænde lys i medmenneskelig forstand!

 

Må det blive den jul, du sætter dig for!

 

 

 

 

 

 

Be first to comment